Help!
onsdag, 13 december 2017
 
Forside arrow Case Story

   Vores ydelser
Teambuilding
Ledersparring og coaching
Målstyring
Kommunikationstræning
Præsentationstræning
Case Story

RapellingUden kompas og langt fra vante omgivelser strider en lille gruppe sig frem i det uvejsomme terræn.
I dagens anledning er jakke, slips, make-up og nypudsede sko skiftet ud med et varierende ”outdoor-look”.

Stedet er det vestlige Sverige og du inviteres med ud under den åbne himmel på en kundecase.
Få et indblik i hvad der sker, når de organisatoriske rammer og trygge omgivelser brydes ned og erstattes med naturen hvor en fejltagelse straffes prompte.

Busturen er overstået. Forventningsfulde, spændte og med et flakkende blik stiger de 16 kursister ud af bussen, fatter de sparsomt pakkede sportstasker og begiver sig ned mod den åbne plads som er udgangspunkt for de næste par dages strabadser. Fredagsbarens hyggelige øl vil om få øjeblikke blive udskiftet med lunkent vand fra en mistænksom udseende vandhane.
De er der alle sammen. Den altvidende smarte sælger, den stræbsomme juniorsælger, de pligtopfyldende regnskabsassistenter, den stille receptionist der kan huske alles fødselsdage og de udspekulerede sure indkøbere der iagttager alle bevægelser og vender hvert et ord for ikke at blive snydt.
Vi kender dem godt – os allesammen – mennesker der i kraft af deres ansættelse er blevet dømt til en rolle i den boks af regelsæt, hvori de har mulighed for at udfolde deres daglige virke. De stemples på forhånd – inden de selv har haft mulighed for at ændre ved den forudindtagethed der præger os alle.

De næste dage vil vende op og ned på disse forestillinger.

Trænerne er allerede begyndt at instruere i brugen af det specialudstyr teamet vil få brug for. De udvalgte modtager instruktion mens øvrigheden spændt ser til på afstand. Et par af de udvalgte pjatter med hinanden under instruktionen om Trangia sættet og dets fortræffeligheder. Forhåbentligt kan nogen på et senere tidspunkt formidle den netop forpassede indlæring – ellers må de nøjes med kold mad.

Under hele instruktionsforløbet holdes informationsniveauet på et absolut need-to-know basis. Essensen er at den formidlede viden skal gives videre og håndteres af de der bedst kan håndtere den.

Opgaven vi blev stillet var kort og godt: Etabler et grundlag for dannelsen af tværorganisatoriske projektteams.
Med udgangspunkt i Drexler og Sibbet’s 7 udviklingstrin for et team arbejder vi os igennem de opbyggende faser. Vi skaber forståelse for den individets rolle i teamet og vigtigheden af, at alle kender individets placering i - og bidrag til teamet.

Mørket er begyndt at lukke sig over skoven. Alting får en anden betydning nu, alene mørket skaber en utryg fornemmelse – lyset plejer jo aldrig at være længere væk end den nærmeste stikkontakt. Der er kamp om den eneste lygte i teamet. Nogle mener den skal være slukket for at spare på batterierne – andre mener at den skal være tændt for at den lille gruppe kan bevæge sig hurtigere.
Målområdet – de første teams kan forventes i løbet af en halv times tid – det pusler i underskoven og en forpustet ung mand bærende på en lommelygte hvis lyskegle flakker fra side til side og kun lejlighedsvis standser for at lyse på det kort han bærer i sin venstre hånd, kommer til syne. Han smider sig for fødderne af træneren og idet han rammer jorden fremstammer han ”Vi klarede det”.
Træneren betragter ham og siger: ”Hvor er resten af dit team?”
”De kommer, de kommer – de er bare lidt bagud. Vi blev enige om at jeg skulle løbe i forvejen for at nå det”.

At nå frem til tiden – eller at stille til et møde – er ikke en løsning i sig selv. Det er næsten overflødigt at nævne at den unge frontløber ikke havde medbragt opgaveløsningen. Den var stadig ude ved hans team et sted i skoven, og da det næste hold kom ind i målområdet – til tiden og med en 90% løsning, og derefter blev belønnet med mad og drikke, gik det op for ham at han måtte finde sit team igen og få dem med i mål. Da han forsvandt i skoven kiggede træneren ned på jorden hvor kort og lommelygte stadig lå. Han kom tilbage ca. en time senere, gasblå i hovedet, træt og med en meget personlig tilgang til den efterfølgende evaluering.

I løbet af de næste par dage arbejdede vi videre med roller i et team, med kommunikation, med teamkontrakter og med små personlige sejre der underbyggede individets tro på egne spidskompetencer. Der blev skabt stor respekt omkring det enkelte individ og barriererne der i dagligdagen begrænsede kommunikationen på tværs af organisatoriske enheder blev fjernet.

Har din organisation etableret teams – og fungerer de i givet fald som reelle teams eller blot som en gruppe med et smart navn?
Har I brug for at forøge teameffekten – uden at belaste ansættelsesbudgettet?
Ønsker du at forøge udbyttet af den enkeltes kompetencer?

Kontakt os pr. email eller telefon for en videre snak om mulighederne.

 

 
Next >

Top!